Ufærdige strikkeprojekter - den virkelige verden er sgu da lidt travl

Ja projekter er der nok af, det er mere tiden det kniber med. Det er virkelig spænde at være kommet igang med studiet igen, men hold da op - det tager jo al min fritid. Al den tid som jeg skal bruge på at ordne, strikke og sy, ja alle de ting jeg ikke nåede da jeg var på barsel og havde al tid i verden, det har jeg sørme heller ikke tid til nu. 

Nu lyder det som om jeg beklager mig, men det er skam ikke meningen. Jeg er virkelig glad for studiet, Gustav er glad for vuggestuen og Jacob er glad for sit nye arbejde. Nogle gange ville jeg bare ønske at man kunne nå det hele. Hvornår er det i andre når alt det i når?

Tilbage til strikkeprojekterne. Jeg har pt. gang i fem strikkeprojekter (udover dem på billederne så er jeg også i gang med en nordisk sweater til mig selv - den bliver nok færdig til næste vinter). Nej hov - jeg blev jo færdig med den ene djævlehue i går. Er blevet rigtig tilfreds. Synes tit det kan være svært at få djævlehuerne rigtig pæne, men fandt en god opskrift hos min mor (opskriften er fra Fandango), som ikke kun strikker zig-zag, men tager ind for oven. smart. De sorte og hvide striber skal blive til endnu en djævlehue. Derudover er jeg næsten færdig med et vuggestuetæppe til Gustav og en trøje i bi-mønster, som han nok først kan passe til efteråret, så ingen stress der. Jeg mangler jo i virkeligheden også kun at sy sammen under ærmerne og hæfte enderne. 

Det næste jeg gerne vil i gang med er den fine babuska-pude fra min nye strikkebog. Garnet er købt og ligger bare og venter, men jeg har lovet ikke at gå i gang med noget nyt før jeg har færdiggjort de igangværende strikketøjer. Jacob synes mit garn formerer sig og breder sig ud over hele lejligheden hvis jeg har gang i for meget på samme tid. - På en måde har han nok ret.

Tilbage til den virkelige verden - here I come

Det var så den barsel. Nu venter den virkelige verden med studerbøger, forelæsninger, daginstitution og hverdag.
Jeg har virkelig nydt at være på barsel. Jeg er så god til det. Ingenting man skal nå - hvilket har den effekt, at man heller ikke når noget som helst - og det er okay.
Jeg kan overhovedet ikke begribe hvor det sidste år er blevet af. Dagene flyder sammen som en masse hvor det er umuligt at skelne det ene øjeblik fra det andet og bliver kun afbrudt af forskellige mærkedage, så der i det mindste er et eller andet at navigere i forhold til. Tid er noget mærkeligt noget.
Tiden går alt for hurtigt og jeg har slet ikke nået at nyde Gustav nok. Nu er han allerede ved at blive stor og jeg elsker alle de nye ting han kan, men jeg når ikke at nyde alle de små udviklingstrin inden det næste nærmest er forbi - og videre.

Når alt dét er sagt, så er det sgu også meget fedt at komme ud i den virkelige verden, med rigtige voksne mennesker, som snakker om rigtige voksenting.

Jeg er nu i gang med andet semester på kandidaten i pædagogisk sociologi og det tegner godt. Jeg kan mærke, at jeg skal studere på en anden måde end jeg har været vant til, men tror nok det skal blive godt.
Og hjernen den virker vist stadig udmærket, og her ikke taget alt for alvorlig skade af amning og babysnak. Den skal bare lige genstartes.

Det var det...
...nu kommer der lige lidt billeder fra en skøn dag i sneen sammen med Gustav. Han var meget skeptisk, men syntes det var ok sjovt til sidst.

...og så blev det vist bare lidt for vådt og koldt.